Forside

Udlejnings ejendom med store og mindre lejemål. BELIGGENHED ved ring 3 og Ballerup Boulevard med gode tilkørselsforhold til hele det storkøbenhavnske motorvejsnet. Flere buslinier i området med forbindelse til/fra S-stationer. Gå-afstand til S-tog på ca. 10 minutter. Regulære lejemål i moderne og præsentabel 4 etagers er-hvervsejendom. Hele ejendommen er på 19.400 m2.  Den er opført i 1987 og løbende vedligeholdt og opdateret. Ejendommen har gode parkeringsforhold med omkringliggende flotte grønne arealer. FÆLLESAREALER Ejendommen har attraktive fællesarealer. Fællesarealerne drives af lejerne. Den daglige drift varetages af ejendomsinspektøren. Alle lejemålene er oplyst i bruttoarealer. Fællesarealerne udgør 18,19 % af bruttoarealerne. Af fællesfaciliteter kan nævnes: ” Ubemandet reception hvor alt post til lejerne bliver afleveret. Receptionsområdet er stort og præsentabelt. ” Personelevator fra receptionen. ” Attraktiv kantineordning med morgenmad og frokostbuffet. Frokostbuffeten koster 85,- inkl. mælk+vand – inkl. moms. Man kan frit vælge at købe dagens buffet eller medbringe sin egen frokost. Om sommeren er der muligheder for at spise udendørs. ” Kantinen er åben fra kl. 7-8.30 og igen fra kl. 11-13.15. Udenfor kantinens åbningstid kan den bookes til møder mv. ” Fælles mødelokaler på 1. sal som kan bookes for 1.290 kr. pr. dag eller 700 kr. for ½ dag (ex. moms). Kantinen kan levere forplejning efter aftale. ” Vareadgang gennem fælles port og vareelevatorer. ” Velforsynet motionsrum i kælderetagen med billard og bordtennis mv. ” Der er muligheder for at anvende fællesordninger som frisør og massage. Der er 2 personelevatorer på hver etage. Elevatorerne er centralt beliggende i midten af ejendommen med forbindelse til receptionsområdet. Alle lokaler er ventillerede. Der er luftskift 2½ gange i timen.